Spring til indhold

Olieprisen er faldet markant – men bilister betaler stadig topkrone ved pumpen

Ansvarsfraskrivelse: kikster.com er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Selvom prisen på råolie på verdensmarkedet er faldet tilbage til niveauet fra før krigen i Iran, mærker danske bilister det langt fra i samme grad ved pumpen. Det viser en gennemgang fra DR Penge.

Ifølge DR ligger priserne på både benzin og diesel fortsat henholdsvis omkring 15 og 13 procent højere end niveauet, før de amerikanske og israelske angreb i foråret satte gang i konflikten. Konkret koster det stadig omkring to kroner mere per liter end i vinter, selv efter et prisfald på det seneste.

Raffinaderier tjener markant mere

Forklaringen skal findes i det led, der forvandler råolie til benzin og diesel, siger Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i rådgivervirksomheden Global Risk Management, til DR.

“Det giver en merpris, og den er ganske høj nu. Før krigen tjente et raffinaderi typisk mellem 20 og 25 dollar på en tønde diesel. Nu er det omtrent 50 dollar,” siger han.

Det høje niveau skyldes blandt andet, at flere raffinaderier blev ramt under krigen og måtte lukke midlertidigt ned. Samtidig er lagrene af færdigraffinerede produkter mindre end lagrene af råolie, hvilket forsinker prisfaldet ved pumpen. En stærkere dollar – som olieprodukter handles i – trækker også prisen op i danske kroner, forklarer Arne Lohmann Rasmussen ifølge DR.

Bekymring for lav konkurrence

Hos bilejerorganisationen FDM oplever man, at medlemmerne følger brændstofpriserne tæt, efter at krigen sendte dem op i vejret. Forbrugerøkonom Ilyas Dogru peger desuden på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år advarede om svag konkurrence blandt de danske benzin- og dieselselskaber.

“Vi kan se, at deres bruttoavance er steget meget siden corona. Selvfølgelig skal de tjene penge, og det er de også gode til, men jeg er ikke 100 procent tryg ved, at forbrugerne får den bedst mulige pris,” siger Ilyas Dogru ifølge DR.

Han tilføjer, at bekymringen ikke er blevet mindre den seneste tid, fordi store udsving i olieprisen normalt burde give selskaberne et incitament til at konkurrere hårdere på prisen og kapre kunder fra hinanden.

Branchen: Stadig dyrere at købe ind

Brancheorganisationen Drivkraft Danmark, der repræsenterer brændstofselskaberne, forklarer prisniveauet anderledes. Direktør Jacob Stahl Otte peger på, at det stadig koster omkring 20 procent mere at købe benzin ind fra raffinaderierne end før krigen.

“Det koster stadig omkring 20 procent mere for at købe benzin ind fra raffinaderierne end før krigen,” siger han ifølge DR.

Ifølge direktøren skyldes det blandt andet, at Hormuz-strædet ikke er helt åbent for skibstrafik igen, at raffinaderikapaciteten fortsat er presset, og at brændstoflagre, der blev tømt under krigen, nu skal genopbygges. Han afviser samtidig, at ens priser på tankstationerne nødvendigvis er tegn på svag konkurrence.

“Jeg fornemmer, at priskrigen er flyttet fra standerpriser til loyalitetsprogrammer. Så prisen på standeren er ens mange steder, men hvis du har et benzinkort eller er fast kunde, så får du rabat, når du tanker,” siger Jacob Stahl Otte ifølge DR.

For den enkelte bilist betyder det, at det kan betale sig at holde øje med tankstationernes loyalitetsordninger og benzinkort, hvis man vil presse brændstofudgiften i budgettet, mens priserne fortsat er højere end normalt.